Sikkert fra idé til konvertering
Cadesign form favner et stærkt team af både kreative designere og tekniske specialister. Vi hjælper derfor meget gerne allerede fra idé-fasen med at finde den helt rigtige form på din hjemmeside, planlægning af struktur og indhold – til valg af den tekniske platform, implementering, eventuel integration samt lancering på eksisterende eller nyt webhotel.
En typisk proces vil bestå af en række overlappende trin, hvor vi gerne bidrager i dem alle, men også er åbne for, at du selv eller andre samarbejdspartnere udfører dele af opgaven. Et almindeligt forløb vil i hovedtræk omfatte:
- Koncept og idéudvikling
- Fastlæggelse/Specifikation af funktion og virkemåde
- Grafisk design
- Implementering og programmering
- Produktion af indholdselementer, tekster m.v.
- Test og godkendelse
- Lancering og drift
- Løbende vedligehold via CMS
Det ligger os helt naturligt, at du under hele processen oplever en helt klar retning for, hvor løsningen ender, ligesom vi sætter en stor ære i at være konstruktiv medspiller og sparringspartner i forbindelse med beslutninger om både grafisk design, brugervenlighed og tekniske detaljer.