Målrettet produktpræsentation til Moland

Moland

Customizer / 3D-stills / Microsite


Moland producerer primært gulve og er lagerførende med et enormt sortiment. Med en ambitiøs vækst- og markedsføringsstrategi ønskede Moland at højne fokus på inspiration og ikke mindst tilgængeligheden til deres enorme sortiment af gulvløsninger. Men med et så stort produktkatalog og uanede kombinationsmuligheder, stod Moland over for en udfordring: Hvordan præsenteres produkterne på en inspirerende og engagerende måde?

Med en customizer fra Cadesign form blev Moland udstyret med det ultimative salgsværktøj, nemlig en online produktkonfigurator, der med fotorealistiske 3D-billeder gør det muligt at vise et komplekst produktsortiment i en let, overskuelig og lækker visning. Med customizeren har Moland fået et stærkt kommunikerende mikrosite, der præsenterer Molands produkter optimalt, samtidig med at kunden selv kan sammensætte sin egen kombination.

"Alle render rundt med en lille tablet, og hvis vi vil have mersalg, så skal vi med på vognen med customizers," siger Lise Granfeld fra Moland.

Og Moland har allerede oplevet gevinsten:

"Customizere er et reelt salgsstøttende værktøj! Vores salgsteam bruger dem rigtig, rigtig meget. Mens kunden er i røret kan sælgerne guide dem direkte ind til customizerne. Herfra kan kunderne selv generere pdf'er med alle produktinformationer. Vi kan også se, at folk selv opsøger customizerne og ringer ind på baggrund af dem. Så selvom vi faktisk slet ikke har markedsført dem, har responsen været rigtig god," slutter Lise Granfeld om effekten af det nye værktøj.

http://gulv.moland.biz/