3D der siger mere end 1000 ord

Fomaco

Procesfilm


”Vi har nogle meget komplekse maskiner.” Sådan starter Fomacos Marketing Manager Sebastian Müller, når han skal fortælle om Fomacos maskiner, som salter og marinerer kød, fjerkræ og fisk. "For den almindelige mand er det svært at forstå processen, som kødet gennemgår i maskinerne," forklarer han.

Især på messer og ved salgsmøder havde Fomaco svært ved at forklare kunderne, hvad deres maskiner kunne. Fomaco fandt hurtigt ud af, at for at forstå processen i maskinerne, skulle kunderne se dem indefra.

”Vi havde brug for at gøre det nemmere for vores forhandlere at forklare vores produkter. Vi havde brug for et medium, som kunne illustrere ting, som man normalt ikke kan filme,” forklarer Sebastian Müller.

Og lige præcis det medium er 3D. Med en procesfilm i 3D har Cadesign form gjort det muligt for Fomaco at guide deres kunder hele vejen igennem maskinerne og vise alle processerne.

”Og som en sidegevinst er det også nemmere for vores kunder at huske vores produkter,” fortæller en glad Sebastian Müller og afslutter: ”3D-procesfilm siger mere end 1000 ord.”

Se selv filmen her:

http://www.fomaco.com/