Invita giver deres kunder én på opleveren

Invita

3D-billeder / Interaktiv


Inden kunderne træder ind ad døren hos Invita i Aalborg, tror de måske, at der venter dem en gåtur rundt i butikken, hvor de skal kigge på udstillingskøkkener og prøve at forestille sig, om et af køkkenerne vil passe ind i deres hjem. Virkeligheden er en helt anden. Invita har nemlig en lækker Instore-løsning placeret centralt i butikken, hvor kunderne kan lege med alle tænkelige køkkenkombinationer, indtil de finder drømmekøkkenet. Med et hav af vareprøver kan kunderne få lov til at mærke materialet på deres kommende køkken, inden de beslutter sig for lige præcis den kombination, de synes passer til dem. Vareprøverne lægges på bordet foran dem, og straks har køkkenet på skærmen ændret udseende efter kundens ønsker. Kunden skal ikke prøve at forestille sig, hvordan kombinationen vil komme til at se ud. Og det giver trygge kunder.

www.invita.dk