DK / SE / UK / DE

Konceptstærk digital AD’er / designer søges til innovativt 3D multimediebureau

Cadesign form er et 3d multimediebureau, som specialiserer sig i en unik kombination af high-end 3D, animation og innovative online løsninger. Vores referenceliste tæller - blandt mange andre - store internationale- og markedsledende brands, inden for især køkken-, bad-, møbel-, kontor-, industri og bygge branchen. Vi har høje ambitioner om at hæve overliggeren for vores digitale ydelser og udvikle dem i nye retninger – en proces, som vi forventer, at du kan hjælpe os med!

I dit daglige virke vil du komme til at arbejde konceptuelt og designmæssigt med;

  • interaktive produktpræsentationer
  • brand unikke produktportaler-og universer
  • produktkonfigurationer,
  • storyboarding af animerede reklamefilm
  • beregningsprogrammer
  • applikationer til mobile enheder
  • produktpræsentationer til webshop

– alt sammen med 3D som omdrejningspunkt…


Vi forventer at;

  • Du er fænomenal til at tænke i koncepter og budskaber - og til at omsætte dem i et logisk og brugervenligt design
  • Du er en knivskarp designer! Og detaljeorienteret ned til sidste pixel
  • Du tænker ud af boksen og følger med i udviklingen inden for nyeste teknologier og platforme
  • Du er stilsikker i din grafiske sans – har forståelse for de tekniske udfordringer, som design til de digitale medier indeholder – og formår at vende dem til innovative løsninger.
  • Du har meget gerne kendskab til After Effects og Flash – og kan tænke i motion graphics!
  • Du trives bedst i et åbent og dynamisk miljø, hvor der er plads til at sparre om opgaverne
  • Du har erfaring fra en lignende stilling på et internet-, reklame,- eller multimediebureau og du fremvise referencer der sparker benene væk under os

Til gengæld kvitterer vi …
…med et arbejdsmiljø, hvor der er plads til individualitet og udfoldelse. Og det i et hus, hvor den bedste idé eller holdning vinder upåagtet anciennitet, alder eller antal stjerner på visitkortet. Vores dagligdag er ganske uformel og alle arbejder under stor frihed med dertilhørende stort ansvar. Vores kerneværdier - passion, mod, alt-kan-lade-sig-gøre og kreativitet - er mere end blot ord, og du skal kunne se dig selv udleve disse fuldt ud.

Firmamæssigt set tæller vi pt. 35 mand, og du vil komme til at indgå i en stærk grafisk afdeling på p.t. 6 m/k på vej fremad i sjette gear.

Næste skridt er…
…at du hurtigst muligt mailer din ansøgning vedlagt CV samt et kort udpluk af dine mest overbevisende referencer (links til løsninger) til info@cadesignmind.dk mrk. ”konceptstærk digital AD’er/designer”. Ansøgningsfrist og jobstart er hurtigst mulig, men vi venter hellere end gerne på den helt rigtige. Eventuelle uddybende spørgsmål bedes rettet til Mads Beck på telefon 8730 0000.

Cadesign form as | Rosensgade 26 | 8000 Aarhus C | Tlf. 8730 0000 | http://www.cadesignform.dk/