Cadesign form as har været navnet siden 2007, men før det hed vi blot Cadesign. Vores to søsterselskaber, Cadesign mind as og Cadesign base as, udgør således de to andre ben.
Form, mind og base er - modsat dengang - i dag 3 selvstændige firmaer, men med en stor, fælles historiefortælling. Fornavnet røber blot lidt af historien.
Foruden vores unikke historie sammen (der pt. tæller 16 år), løser vi nemlig opgaver på kryds og tværs, og en lang række af vores kunder har været og er til stadighed trofaste kunder i alle 3 firmaer. Det gælder fx arkitektfirmaer, der 1) serviceres på alt deres IT af Cadesign base; 2) løbende har konsulenter udstationeret fra Cadesign mind; og 3) får udarbejdet 3d visualiseringer og grafisk materiale fra Cadesign form.
Vi agerer ud fra devisen, at vi sammen står stærkt, men at vi derudover også hver for sig udvikler os i en individuel retning. Vores helt grundlæggende værdier er fælles og stadig de samme, som da firmaet blev grundlagt i 1994; et evigt ønske om hele tiden at blive bedre end vi var i går.